Projektet lyriksiden.dk er en onlineantologi, som kommer til at indeholde følgende:

• Ca. 200 digteres digte. Hver digter udvælger selv digtet ud fra et kriterium om, at digteren skal være svært tilfreds med at have skrevet netop det valgte digt.
• Digterens note om/refleksion over, hvilken betydning eller værdi det valgte digt har, og hvad det er ved digtet, som gør digteren svært tilfreds med at have skrevet netop det.
• Tre litteraturforskeres guider til at læse lyrik.

Forventet udgivelse: Foråret 2027.

Formålet med lyriksiden.dk er især at fremme unges interesse og forståelse for lyrik, men også at vække interesse for dansk digtning hos voksne, som måske føler sig lidt fremmede overfor den lyriske genre samt – til alle lyrikinteresserede - at formidle et bredt udsnit af dansk lyrik og digternes refleksioner over egne digte, som de selv er vældigt tilfredse med at have skrevet.

Et digt kan af nogle opleves som et fremmedartet stykke tekst, et objekt, som ikke er særligt interessant, som, ja, som nærmest kan være ligemeget og ligegyldigt. En sådan oplevelse håber jeg, at lyriksiden.dk kan rokke ved.

Lyrik er - lidt ligesom en blomst eller et træ – en slags levende organisme eller i hvert fald en tekst med 'liv i'. Lyrik er nemlig et personligt udsagn fra ét menneske til et andet, fra digteren, som vil fortælle noget vigtigt, til dig, læseren.

Digte kan i mange tilfælde faktisk bruges - både af digteren og læseren – til at sætte ord på og dermed fremkalde intense følelsesmæssige og sansemæssige oplevelser. Mange digtere skriver om erfaringer, som de meget gerne vil dele med læserne (eller lytterne). De skriver om sorg, glæde, angst, bekymringer, om fascination af personer eller steder. I det hele taget bruger de fleste digtere deres tekster til at formidle observationer og spekulationer, som de selv synes er betydningsfulde, fordi de har med selve det af være til, at være menneske, at gøre.

Hver digter har indvilget i at bidrage med et digt (eller en lille kreds af indbyrdes forbundne digte), som digteren selv er svært tilfreds med at have skrevet – fra en tidligere udgivet digtsamling, en antologi vedkommende har bidraget til eller et hidtil upubliceret digt. Og digterne vil efterfølgende italesætte i en note, hvorfor de er glade for, stolte af eller bare helt tilfredse med den udvalgte tekst.

Konkret har jeg skrevet følgende til digterne vedr. noten:

Noten kan fylde maksimalt 1 side. Som udgangspunkt må du naturligvis suverænt selv bestemme, hvad noten skal handle om, men umiddelbart forestiller jeg mig ikke, at den behøver indeholde din egen detaljerede fortolkning af digtet (det kan vi overlade til læserne), men derimod gerne nogle ord om, hvorfor digtet har en særlig betydning/værdi for dig, og/eller om, hvad det er ved digtet, der gør, at du er specielt glad for, tilfreds med eller stolt af at have skrevet netop det.

Digterne vil således afsløre for os, hvad de selv synes, et godt digt er, og indirekte får mange af dem også fortalt, hvorfor de egentlig digter.

Kumbel (alias Piet Hein) har forresten et bud på, ikke bare det gode, men det bedste digt:

Dét digt er bedst, som sir det meste af det som vidstes af de fleste, men som de, før en digter kom og hvisked dem sin viden om, blot ikke vidste, at de vidste. (Fra tekstsamlingen Gruk, 1954).

Selv om nedenstående citat har speciel relevans for handlingsmættet fiktionsprosa som romaner, så rammer det dog også plet i forhold til mange af digtene på lyriksiden.dk:

Når vi læser litteratur, oplever vi verden igennem en andens måde at opleve verden på. Det betyder, at litteratur ikke blot er tekst, hvor læseren passivt afkoder tekstens mening. Der er i stedet tale om, at læseren i læseprocessen aktivt indlever sig i, vurderer og tager etisk stilling til de hændelser og begivenheder, som fortælleren beretter om. Med andre ord opstår en kommunikation eller dynamik i mødet mellem litteratur og læser, idet læseren opbygger en indre mental verden af forestillingsmæssige og følelsesmæssige reaktioner med henblik på at rekonstruere narrativet til en meningsfuld helhed. Med afsæt i læserens indre rekonstruktioner åbner litteraturen mulighed for, at læseren kan udvikle nye måder at erfare og orientere sig på i den verden, der ligger uden for den fiktive fortælling. (Jens Kramshøj Flinker i artiklen ”Økokritik”, Metodebogen.dk 2026 s.3).